Folketeatret

Matilda-effekten

10/11/2026 – 14/11/2026
  • Etik
  • Historie
  • Køn
  • Ligestilling
  • Magt
  • Normer
  • Politik
  • Samfund
  • Teknologi
  • Videnskab
  • samfundsstruktur
  • Da
    Dansk
  • Dr
    Drama/Dramatik
  • Hi
    Historie og Oldtidskundskab
  • Na
    Natur og teknologi
  • Sa
    Samfundsfag
  • Udskoling
  • Ungdomsuddannelser

Om forestillingen

Om magt, videnskab og dem, der blev forbigået, eller skrevet ud af historien.

En sanselig, humoristisk og poetisk dukkeforestilling for voksne om de videnskabskvinder, der ændrede vores forståelse af verden – uden selv at få æren. Inspireret af fænomenet Matilda-effekten, der afslører, hvordan kvinders videnskabelige opdagelser blev tilskrevet mænd.

Bag videnskabens største opdagelser gemmer der sig historier om kvinder, der aldrig fik den ære, de fortjente. MATILDA-EFFEKTEN er en Reumert-nomineret forestilling, en poetisk, sanselig og humoristisk dukkeforestilling, der bringer disse kvinder – og deres bedrifter – frem i lyset.

Forestillingen fortæller om den drivkraft og de omkostninger, der har ligget bag kvindernes banebrydende arbejde. Opdagelser, som har ændret vores forståelse af verden, men som historien har tilskrevet mænd. Allerede i 1800-tallet påpegede den amerikanske aktivist Matilda Joslyn Gage denne uretfærdighed, som siden har fået navnet Matilda-effekten.

Nu giver Limfjordsteatret stemme til de oversete pionerer og skaber en sanselig og tankevækkende oplevelse, der både underholder og inspirerer. En forestilling, der stiller skarpt på ligestilling, anerkendelse og kvinders kamp for en plads i historien.

 

For hvem: Til dig, der ønsker at give dine elever en stærk, sanselig oplevelse, der åbner for dialog om ligestilling, videnskab og kvinders kamp for anerkendelse.

Hvorfor: Forestillingen giver eleverne en tankevækkende oplevelse, der åbner for vigtige samtaler om magtstrukturer og anerkendelse og sætter fokus på, hvordan historiske uretfærdigheder stadig præger vores samfund i dag.

Materiale: Skolemateriale kan hentes her når vi nærmer os spilleperioden

Målgruppe: 9.-10. klasse og ungdomsuddannelser

Varighed: 70 minutter uden pause

OBS: 
Den 13. november kl. 11 er der en skoleforestilling.

 

Kreditering:

Dukkeførere og performere: Pernille Nedergaard Haugesen og Astrid Kjær
Instruktør: Astrid Lindhart
Scenografi og kostumedesign: Nana Andrea Tiefenböck
Dukkemager: Katrine Karlsen
Musik/lyddesign: Kim Fast Jensen
Lysdesign: Mads Bjerregaard Nielsen
Systue: Lene Bek Nielsen
Foto: Lars Horn, Baghuset

Produceret af Limfjordsteatret



Priser og rabatter

Priser Ung Gruppe* Voksen Gruppe* Lærere Normalpris
Kat. B 75 kr 190 kr Samme pris som elever 240 kr
Kat. A - 240 kr - 290 kr
Kat. O - 290 kr - 340 kr

*Grupper forstås ved min. 6 personer, hhv. under 25 år og over 25 år med studiekort. Begrænset antal.

Spilletidspunkter

Dag Dato Kl. Venue
tirs 10/11/2026 19:00 Folketeatret
ons 11/11/2026 19:00 Folketeatret
tors 12/11/2026 19:00 Folketeatret
fre 13/11/2026 11:00 Folketeatret
fre 13/11/2026 19:00 Folketeatret
lør 14/11/2026 16:30 Folketeatret