Om forestillingen
De to unge piger Siss og Unn mødes i frygt og glæde. Siss er allerede en del af flokken i den lille bygd, men da den forældreløse Unn kommer til, ændrer noget sig. En gnist springer mellem dem, der er en forståelse, længsel og forlegenhed – og da de endelig finder hinanden, udløser det et højtideligt, usagt løfte mellem dem.
Det skal være de to for altid. Aldrig mere skal de være alene. De har fundet én, de kan fortælle alt til. En der griber dem og tager hånd om det magiske i livet, alt det store, alt det svære.
Ude på søens frosne stålis, hvor fossen vælter ned, står is-slottet med sin lokkende rædselsafgrund. Der går Unn hen, draget af trangen til at være skjult og blive indfanget af noget, der er mærkeligere end noget eventyr. Inde i is-slottet er der dødsens koldt og der bliver hun forvirret af ekkoer, græderum og et stort øje, der betragter hende. Blindet af lyshavet og en dødsens kulde går hun til. Da foråret kommer med høje smæld og slag i isen og slottet slår revner, kommer fossen og tager det hele med sig.
Den norske forfatter Tarjei Vesaas fik som den første nordmand Nordisk Råds litteraturpris for ‘Is-slottet’ og har bl.a. også skrevet ‘Fuglene’, som vi har spillet på REVOLVER i to totalt udsolgte omgange i 2025.
For hvem: For dem, der interesserer sig for fortællinger om venskab, længsel og det at finde sin plads i fællesskabet. Mange unge vil kunne spejle sig i Siss’ og Unns historie i ønsket om at blive set af én bestemt og i den komplekse følelse af både nærhed og det at stå udenfor.
Hvorfor: Is-slottet skildrer den stærke fortrolighed, der kan opstå mellem to unge mennesker, når de pludselig genkender noget i hinanden. Samtidig kredser fortællingen om hemmeligheder, ensomhed og det usagte mellem mennesker. Det dragende og farlige is-slot bliver et stærkt billede på fascinationen af det ukendte og de følelser, der kan være svære at sætte ord på.
Materiale: Undervisningsmateriale kan hentes her, når vi nærmer os premieren.
Målgruppe: Ungdomsuddannelser
Varighed: Oplyses omkring premieren
Kreditering:
Medvirkende: Maria Rossing, Karin Bang Heinemeier, Mikkel Arndt
Instruktør: Anja Behrens
Scenograf og kostumedesigner: Karin Gille
Lysdesigner: Malthe Haugaard
Komponist og lyddesigner: Emil Assing Høyer
Forfatter: Tarjei Vesaas
Priser og rabatter
| Priser | Ung Gruppe* | Voksen Gruppe* | Lærere | Normalpris |
|---|---|---|---|---|
| Kat. B | 75 kr. | 205 kr. | Samme som elever | 255 kr. |
| Kat. A | - | 305 | - | 355 |
*Grupper forstås ved min. 6 personer, hhv. under 25 år og over 25 år med studiekort. Begrænset antal.
Spilletidspunkter
| Dag | Dato | Kl. | Venue |
|---|---|---|---|
| lør | 24/10/2026 | 14:00 | REPUBLIQUE |
| tirs | 27/10/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| ons | 28/10/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| tors | 29/10/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| fre | 30/10/2026 | 17:00 | REPUBLIQUE |
| lør | 31/10/2026 | 14:00 | REPUBLIQUE |
| tirs | 03/11/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| ons | 04/11/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| tors | 05/11/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| fre | 06/11/2026 | 17:00 | REPUBLIQUE |
| lør | 07/11/2026 | 14:00 | REPUBLIQUE |
| tirs | 10/11/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| ons | 11/11/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| tors | 12/11/2026 | 19:00 | REPUBLIQUE |
| fre | 13/11/2026 | 17:00 | REPUBLIQUE |
| lør | 14/11/2026 | 14:00 | REPUBLIQUE |




