Om forestillingen
I 1984 åbner George Orwell døren til et samfund, hvor sandheden omskrives, privatlivet er udslettet, og dine tanker aldrig er helt dine egne. Publikum inviteres ind i en intens fremtidsdystopi, hvor Winston Smith forsøger at bevare sin menneskelighed i en verden, som konstant overvåger, kontrollerer og korrigerer.
Træd ind i en virkelighed, hvor Big Brother ser alt.
I scenefortolkningen af den ikoniske roman 1984, hævder samfundet at skabe tryghed gennem total gennemsigtighed: Vi ser dig. Du kan føle dig tryg. Privatlivet er allerede fortid, og friheden er blevet redefineret til noget, der kun eksisterer inden for de rammer, Partiet tillader.
Publikum føres ind i et lydligt og sanseligt univers styret af Partiet og Tankepolitiet, altseende leder, Big Brother – en verden, hvor kontrol er allestedsnærværende, og hvor selv tankerne ikke længere er et fristed.
Midt i dette system forsøger Winston at fastholde en rest af menneskelighed. Hans arbejde består i at omskrive historien, så den afspejler regimets skiftende sandheder, men hans indre oprør vokser i takt med erkendelsen af, at autenticitet og følelser ikke lader sig udviske. Han skriver sine forbudte tanker ned og indleder et hemmeligt forhold til Julia – hvilket ikke kun er ulovligt, men også livsfarligt. I det skjulte drømmer de om et liv uden frygt, uden kontrol, uden løgn. Det bliver tydeligt, at modstand i denne verden både er farlig og uundgåelig.
Winston sætter sit liv på spil i et forsøg på at bevare sine egne tanker, følelser og sin tro på sandheden i en verden, hvor alt kan omskrives – også mennesket selv. Forestillingen åbner op for samtaler som frihed, overvågning, privatliv, sandhed og manipulation, system og individ.
Teleskærme, propaganda og overvågning danner kulissen for et kammerspil om identitet, frygt og længslen efter frihed. I Winstons skjulte opgør ligger spørgsmålet, der driver fortællingen frem: Kan nogen fuldt ud kontrollere et menneske indefra?
Alle tilskuere oplever forestillingen med høretelefoner på, og kommer på den måde helt tæt på fortællingen, hvor stemmerne taler direkte inde i hovedet og gør 1984 uhyggeligt nærværende.
For hvem: For dig, der som vil give dine elever plads til kritisk tænkning om etik og ansvar.
Hvorfor: Fordi forestillingen giver et sanseligt og tankevækkende møde med temaer som magt, frihed og overvågning — en oplevelse der åbner for de samtaler, som er vigtige at starte i relation til alt der sker i vores samtid med fake news, overvågning og højredrejning.
Materiale: Skolemateriale kan hentes her på siden, når vi nærmer os forestillingsperioden.
Målgruppe: 9.- 10. klasse samt ungdomsuddannelser
Varighed: Endnu ukendt
OBS:
Den 21. og 27. april 2027 er der skoleforestillinger kl. 11.
Priser og rabatter
| Priser | Ung Gruppe* | Voksen Gruppe* | Lærere | Normalpris |
|---|---|---|---|---|
| Kat. D | 75 kr | 170 kr | Samme pris som elever | 170 kr |
| Kat. C | 75 kr | 235 kr | Samme pris som elever | 285 kr |
| Kat. B | 75 kr | 295 kr | Samme pris som elever | 345 kr |
| Kat. A | - | 345 kr | 395 kr | |
| Kat O | - | 395 kr | 445 kr |
*Grupper forstås ved min. 6 personer, hhv. under 25 år og over 25 år med studiekort. Begrænset antal.
Spilletidspunkter
| Dag | Dato | Kl. | Venue |
|---|---|---|---|
| tors | 15/04/2027 | 20:00 | Folketeatret |
| fre | 16/04/2027 | 17:00 | Folketeatret |
| lør | 17/04/2027 | 16:00 | Folketeatret |
| tirs | 20/04/2027 | 19:00 | Folketeatret |
| ons | 21/04/2027 | 11:00 | Folketeatret |
| tors | 22/04/2027 | 20:00 | Folketeatret |
| fre | 23/04/2027 | 17:00 | Folketeatret |
| lør | 24/04/2027 | 16:00 | Folketeatret |
| søn | 25/04/2027 | 13:00 | Folketeatret |
| tirs | 27/04/2027 | 11:00 | Folketeatret |
| ons | 28/04/2027 | 19:00 | Folketeatret |
| tors | 29/04/2027 | 19:00 | Folketeatret |
| fre | 30/04/2027 | 17:00 | Folketeatret |
| lør | 01/05/2027 | 16:00 | Folketeatret |
| søn | 02/05/2027 | 13:00 | Folketeatret |
| tirs | 04/05/2027 | 19:00 | Folketeatret |
| ons | 05/05/2027 | 19:00 | Folketeatret |
| tors | 06/05/2027 | 19:00 | Folketeatret |
| fre | 07/05/2027 | 17:00 | Folketeatret |
| lør | 08/05/2027 | 16:00 | Folketeatret |
| søn | 09/05/2027 | 13:00 | Folketeatret |




